2017/10/30

Nu kan HUAWEI Mate 10 Pro forudbestilles

HUAWEIs nye topmodel, HUAWEI Mate 10 Pro, kan fra i dag forudbestilles hos alle landets forhandlerne. Hvis du bestiller dit eksemplar senest søndag den 26. november får du et 360-graders-kamera til en værdi af 999 kr. med i købet.

news-171030

Den 16. oktober lancerede HUAWEI deres hidtil bedste smartphone, flagskibsmodellen HUAWEI Mate 10 Pro. Smartphonen med to dobbeltkameraer og indbygget kunstig intelligens kan nu forudbestilles hos alle landets forhandlere. Forudbestilles der hos en række udvalgte forhandlere, får man det helt nye HUAWEI 360-graders kamera med i prisen.

"Det er ingen hemmelighed, at vi har meget store forventninger til HUAWEI Mate 10 Pro, der uden sidestykke er den bedste smartphone, vi nogensinde har produceret, og som vi mener er blandt de allerbedste på markedet - hvis ikke dén bedste," siger Marie Feldborg og fortsætter:

"Først og fremmest kommer den med en særdeles stærk hardware, som giver en helt fantastisk ydeevne. Du får et smartphonekamera, der er i absolut topklasse, og så får du en intelligent smartphone, der lærer dine behov at kende med tiden og tilpasser sig derefter. Jeg synes oprigtig talt, at vi bringer noget helt specielt til det danske marked her."

Den nye HUAWEI Mate 10 Pro er efterfølgeren til den anmelderroste HUAWEI Mate 9 Pro, der i flere medier blev kåret til årets smartphone 2016. De første anmeldelser af HUAWEI Mate 10 Pro er allerede meget positive, og der er ingen tvivl om, at HUAWEI har store forventninger til det nye flagskib.

"Danskerne har for alvor fået øjnene op for HUAWEIs premium smartphones, der blandt andet tæller HUAWEI Mate 9 Pro, samt modellerne i P-serien,HUAWEI P10, HUAWEI P10 lite og HUAWEI P10 Plus. Med disse lanceringer er det lykkedes os at få endnu bedre fat i den øvre og midterste del af markedet, hvor forbrugerne har store forventninger til både kvalitet og design, og vi forventer at HUAWEI Mate 10 Pro vil placere HUAWEI endnu stærkere i premium-segmentet," fortæller Marie Dam Feldborg.

Nyskabende 360-graders kamera

Hvis du forudbestiller dit eksemplar af HUAWEI Mate 10 Pro inden 27. november får du HUAWEI EnVizion 360 Camera med i prisen. Kameraet er et kompakt og transportabelt 360-graders kamera, der, på en meget brugervenlig måde, giver dig muligheden for at tage specielle 360-graders billeder og videoer over alt.

Kameraet er mindre end en golfbold og monteres direkte på din smartphone med USB-C-indgang. Kameraet fungerer med sin egen app, hvor du har mulighed for at tage forskellige typer af 360-graders billeder med forskellige effekter. Kameraet har en værdi af 999 kr.

HUAWEI Mate 10 Pro kan forudbestilles ved samtlige danske operatører

HUAWEI Mate 10 Pro kan bestilles allerede nu, og du vil modtage dit eksemplar den 27. november, hvor den lander på hylderne i de danske butikker. Den vejledende udsalgspris er 5999 kr.

HUAWEI Mate 10 Pro kommer til Danmark i farverne Midnight Blue, Titanium Gray og Mocha Brown.

Vedhæftede filer

Nu kan HUAWEI Mate 10 Pro forudbestilles_30102017.pdf
Fact sheet HUAWEI EnVizion 360 Camera.pdf
Factsheet HUAWEI Mate 10 Pro.pdf
Lifestyle billede.jpeg
HUAWEI Mate 10 Pro_Picture.jpg
HUAWEI Mate 10_Gold Front and Back.png
HUAWEI Mate 10 Pro_Blue Front and Back.png
HUAWEI Mate 10 Pro_Group.png
HUAWEI Mate 10_Front and Back.png
Guideline for 360 panoramic camera .pdf
EnVizion 360 pressentation.pdf