2018/08/07

Ny farve og hukommelse: Nu kan du købe P20 til rekordlav pris

Der er godt nyt til de danske smartphonebrugere. Ved Huaweis Next-Image Awards event har smartphonevirksomheden i dag annonceret, at det nu er muligt at få fingrene i den populære P20 til en rekordlav pris. Huawei har nemlig lanceret modellen P20 med 64Gb til 3.999 kr. - og grundet den store efterspørgsel efter farven "Twilight" kan man nu købe P20 i den eftertragtede farve også.

pseria.jpg

Siden lanceringen er Huaweis P20-serie blevet revet ned fra hylderne, og her har Twilight-farven i P20 Pro-modellen været en storfavorit. For at imødekomme den store efterspørgsel fra de danske smartphonebrugere er det nu også muligt at erhverve sig Huawei P20 i Twilight. Men de gode nyheder stopper ikke her. Til Next-Image Awards eventet i dag, hvor deltagerne fik gode tips til smartphonefotografering, kunne Huawei fortælle, at P20 fremover også vil være at finde på hylderne med 64Gb, som er rigelig hukommelse for de fleste, til en budgetvenlig pris på 3.999 kr.

"Vi vil gerne gøre vores smartphones tilgængelige for en endnu bredere målgruppe. Derfor er vi rigtig glade for at kunne tilbyde vores populære P20 til en utrolig attraktiv pris," siger Marie Dam Feldborg, der er Senior Marketing Manager hos Huawei Danmark, og fortsætter:

"Vi har haft så stor efterspørgsel efter P20 Pro i Twilight, at vi har valgt at lancere P20 i den farve også. Normalt er farvefordelingen på de fleste solgte smartphones omkring 60 procent sort, 20 procent hvid og 20 procent farvede. Men med P20 Pro har billedet været helt anderledes. Vi har solgt markant flere farvede mobiler, end vi plejer."

Ni millioner smartphones

Allerede nu har Huawei solgt flere end ni millioner smartphones i P20-serien på verdensplan. En stor del af succesen skyldes, at P20-serien er udstyret med den nyeste teknologi inden for kunstig intelligens og smartphonefotografering, hvilket Huawei også er blevet anerkendt for.

Huawei P20 Pro er blevet udråbt som vinder af den prestigefyldte TIPA Award i kategorien "Best Photo Smartphone" og er også blevet kåret som det ubetinget bedste smartphonekamera af verdens mest anerkendte kameratestere hos DxOMark.

Huawei har været med til at løfte smartphonekameraet op på et niveau, hvor de kan konkurrere med professionelle fotografers udstyr. Netop det ønsker Huawei at sætte fokus på med deres internationale fotokonkurrence, Next-Image Awards, som kører lige nu.

Fotoentusiaster inviteret til workshop med kendt dansk fotograf

Som led i Next-Image Awards konkurrencen afholdte Huawei i dag en workshop for udvalgte fotoentusiaster, hvor de fik gode tips og tricks til smartphonefotografering af den anerkendte danske fotograf, Bobby Anwar.

Udover et anseeligt pengebeløb udloddes der blandt andet Huawei P20 Pro og P20 til de dygtigste smartphone-fotografer.

"Med lanceringen af Huawei P20 Pro og P20 har vi taget smartphonekameraet til et helt nyt niveau. Derfor ligger det lige til højrebenet, at de dygtige vinderfotografer skal præmieres med vores seneste topmodeller, så de kan fortsætte med at udfolde deres evner med førsteklasses udstyr," siger Marie Dam Feldborg.

Nøgletal

  • • Huawei har solgt flere end ni millioner smartphones i P20-serien på verdensplan.
  • • På bare 30 dage solgte Huawei flere end 100.000 smartphones i P20-serien i Norden samt Central- og Østeuropa.
  • • I Danmark blev der solgt dobbelt så mange smartphones i P20-serien inden for de første 15 uger sammenlignet med sidste års P10-serie.
  • • Efter første halvår af 2018 er Huaweis markedsandel på det danske smartphonemarked helt oppe på 17%. Huaweis danske markedsandel er steget med 21% sammenlignet med samme periode sidste år (kilde: GfK).
  • • I år rundede Huawei en milepæl i antal solgte enheder på rekordtid. Allerede den 18. juli havde Huawei solgt 100.000.000 enheder på globalt plan i 2018. Det er første gang, at Huawei har solgt så mange enheder på så kort tid. Til sammenligning opnåede Huawei det samme antal solgte enheder den 22. december i 2015, den 14. oktober i 2016 og den 12. september i 2017.
  • • Ifølge GfK's juni-tal er Huawei det bedst sælgende smartphonebrand, når man kigger på mobiler til 2-3.000 kr., og er andenstørst, når det gælder smartphones til 4-5.000 kr. og 6.000+ kr.


Fakta om konkurrencen

  • • Huaweis "Next-Image Awards" løber fra 9. juli til 24. august. Der kan senest indsendes billeder den 20. august.
  • • Billederne skal være taget med en Huawei-smartphone for at deltage.
  • • Der kan stemmes om billederne indtil den 24. august.
  • • Der kan indsendes billeder i seks kategorier: "Faces", "Good Night", "Hello, Life!", "Check-in", "Nature" og "Storyboard". Læs mere på: http://campaign.consumer.huawei.com/dk/
  • • De 50 billeder i hver kategori, der får flest stemmer, går videre til hovedkonkurrencen, hvor en fagjury udvælger én vinder af hovedprisen Grand Prix. Derudover kårer fagjuryen 1., 2. og 3. pladsen i hver af de seks kategorier, ligesom der også uddeles en publikumspris i hver kategori
  • • Vinderne offentliggøres den 10. september.


Præmier

  • • Hovedpræmien, Grand Prix, er 10.000 euro, en Matebook X, muligheden for at deltage i en 10-dages fotoekspedition i Italien med National Geographic i september og offentliggørelse af vinderbilledet i National Geographics magasin.
  • • I hver kategori udvælges desuden en vinder, der modtager 2.000 euro., en Matebook X og offentliggørelse af vinderbilledet i National Geographics magasin.
  • • 2. og 3. pladsen i hver kategori vinder en Huawei P20 Pro (2. pladsen) og P20 (3. pladsen).
  • • Det billede i hver kategori, der har modtaget flest likes, modtager en Huawei P20.


Læs mere om vilkår og betingelser for at deltage i konkurrencen her

Vedhæftede filer

P20 Twilight_Billede 1.jpg
P20 Twilight_Billede 2.jpg
P20 Twilight_Billede 3.jpg
Nu kan du købe ny P20 til rekordlav pris og med ny hukommelse og farve_07082018.pdf
Next-Image Awards_Billede.jpg



Om HUAWEI

HUAWEI er en af verdens førende producenter af data- og telekommunikationsudstyr. Gennem brugercentreret innovation og stærke partnerskaber har HUAWEI etableret end-to-end fordele i telenetværker, enheder og cloud computing. HUAWEI arbejder for at skabe maksimal værdi for teleoperatører, virksomheder og forbrugere ved at tilbyde konkurrencedygtige løsninger. HUAWEI's produkter og services sælges i mere end 170 lande og betjener mere end en tredjedel af verdens befolkning.

HUAWEI har mere end 9900 medarbejdere i Europa - hvoraf 1200 arbejder i R&D. Virksomheden har i alt 18 R&D centre i otte europæiske lande (Tyskland, Belgien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Sverige og England) og driver talrige fælles innovationscentre i samarbejde med telekommunikations- og teknologipartnere.

For mere information, besøg consumer.huawei.com/dk Find os på Facebook og YouTube.

Kontaktinformation

Marie Dam Feldborg
Senior Marketing Manager
HUAWEI Danmark
Tlf. 20 80 07 45
Mail: marie.feldborg@huawei.com