2018/10/16

Huawei går all in med HUAWEI Mate 20 Pro: Ekstraordinært chipsæt, exceptionelt batteri og fingeraftryk i skærmen

Performance, batteri, kamera og sikkerhed i topklasse. Det er nøgleordene for den nye Mate 20-serie, som Huawei lancerer i dag. Serien er den første i verden, der er udstyret med 7nm processorteknologi kombineret med kunstig intelligens. Det resulterer i et kraftfuldt styresystem og en skræddersyet brugeroplevelse.

news-181016

Huawei har netop præsenteret tre nye smartphones i Mate-serien ved deres globale lanceringsevent i London: HUAWEI Mate 20, HUAWEI Mate 20 Pro og HUAWEI Mate 20 X. Sammen med HUAWEI Mate 20 lite, der blev lanceret sidste måned, udgør disse fire smartphones HUAWEIs Mate 20-serie. I Danmark får vi glæde af topmodellen, HUAWEI Mate 20 Pro, der rummer revolutionerende nyheder.

HUAWEI Mate 20 Pro er udstyret med Huaweis nye HUAWEI Kirin 980 processor, der er verdens første 7nm (nanometer) chipsæt, som samtidig er en Dual NPU-processer med kunstig intelligens. Foruden den kraftfulde processor, er smartphonen udstyret Leica Triple Camera med Leicas Ultra Wide Angle Lens (vidvinkelobjektiv). Det nye flagskib kommer med fingeraftrykslæser direkte i skærmen, avanceret 3D ansigtsgenkendelse og både hurtig og trådløs opladning. Derudover understøtter smartphonen "reverse charging", som betyder, at den kan lade andre enheder op.

"Mate 20-serien er resultatet af massiv innovationskraft, dybe forbrugerindsigter og moderne design, der kommer til at give genlyd i verden og ikke mindst i Danmark. Med den nye HUAWEI Mate 20 Pro lægger vi os helt i toppen af markedet," siger Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication hos Huawei Danmark og fortsætter:

"Vi er netop blevet næststørst på smartphonemarkedet, både i Danmark og globalt, og vi har ikke lagt skjul på, at vi går efter at blive nummer ét. Med lanceringen af Mate 20-serien, tager vi et vigtigt skridt videre på den rejse."

Verdens første smartphone med 7nm, AI-drevet processor

Huawei har selv udviklet processoren, HUAWEI Kirin 980, der samler 6,9 milliarder transistorer i et område på kun en kvadratcentimeter. Det er mere end 1,6 gange så mange transistorer, som findes i 10nm processorer, der hidtil har været standarden i de nyeste smartphones. HUAWEI Kirin 980 chipsættet har en 75 procent bedre ydeevne end forgængeren, Kirin 970, og er samtidig 58 procent mere energieffektiv. Det nye chipsæt kører således både hurtigere og "længere på literen".

HUAWEI Kirin 980 er det første chipsæt med en Cortex-A76-kerneprocessorer, som er 76 procent mere kraftfuld end den forrige generation af kerneprocessorer. Chipsystemet indeholder også en Mali-G76 GPU og en Dual NPU (Neural Processing Unit). Den kunstige intelligens sørger for en høj GPU-ydeevne, der blandt andet forbedrer spilleoplevelsen på smartphonen. Samtidig øges Dual NPU'ens kapacitet via den kunstige intelligens.

Et generøst "powerhouse"

HUAWEI Mate 20 Pro kommer med et 4200 mAh batteri, der i sig selv giver masser af timers brug uden frygt for et tomt batteri. Men ikke nok med det, så har Huawei øget opladningshastigheden til 40 W med Super Charge. Konkret betyder det, at du kan lade smartphonen op til 25 procent på bare 10 minutter og 70 procent i løbet af 30 minutter.

Som noget nyt understøtter HUAWEI Mate 20 Pro også det QI-baserede HUAWEI Wireless Quick Charge, der kan lade batteriet op trådløst. Smartphonens ladeevne via den trådløse Quick Charge oplader er på 15 W, hvilket er ganske højt for trådløs opladning.

En meget nyttig funktion, er, at smartphonen kan bruges til at overføre strøm og oplade andre smartphones, der er kompatible med trådløs opladning. På den måde fungerer HUAWEI Mate 20 Pro også som en trådløs powerbank, der måske kan gøre ejermanden populær blandt vennerne, når deres smartphones er ved at løbe tør for strøm.

Nyt Leica Triple Camera med ultra vidvinkelobjektiv

Huaweis samarbejde med kameraproducenten Leica føres videre med HUAWEI Mate 20-serien. Det nye Leica Triple Camera med ultra vidvinkelobjektiv har en brændvidde svarende til et professionelt kamera med en 16 mm linse, og som gør det muligt at tage billeder og filme i 21:9 bredformat. Med det nye vidvinkelobjektiv kan du dermed nøjes med at træde et enkelt skridt tilbage for at få hele selskabet med på billedet, når du er ude og spise middag.

Det nye kamerasystem understøtter også makrofotografering, hvor brugeren kan gå så tæt på motivet som 2,5 cm fra linsen uden at miste skarphed i billedet. Kameraet indeholder desuden en række AI-hjælpefunktioner, såsom AI komposition, AI 4D autofokus og AI HDR, der er med til at forbedre billedkvaliteten.

Derudover rummer kamerasystemet også AI Cinema Mode, hvor brugeren kan indstille farverne, mætningen og lysforholdene på de videoklip, som optages på smartphonen. Der er en række forudindstillede effekter i AI Cinema Mode, såsom Vintage, Fresh, Suspense og Background Blur.

Derudover tillader den indbyggede kunstige intelligens, at brugeren kan isolere en person på billedet og sløre farverne omkring, så personen på dramatisk vis bliver fremhævet mere tydeligt i videoklippet. Desuden kan AI-funktionen Spotlight Reel identificere videoklip, der har det samme tema, og autogenere en 10 sekunder lang montagevideo med højdepunkter fra de pågældende klip.

Fingeraftryk i skærmen og ansigtsgenkendelse, der ser dig i mørke

HUAWEI Mate 20 Pro lanceres med fingeraftrykslæser direkte i skærmen. Du placerer blot fingeren på skærmens nederste tredjedel for at låse smartphonen op. Funktionen frigiver skærmplads til hele fronten af smartphonen, der samtidig giver en god balance i hånden, når du låser den op.

HUAWEI Mate 20 Pro har ydermere en ny og forbedret ansigtsgenkendelse med 3D Face Unlock, der ved hjælp af infrarøde prikker genkender dit ansigt. Funktionen benytter et "3D Depth Sensing Camera" til præcist at identificere brugeren ved at projicere titusindvis af infrarøde prikker på brugerens ansigt for at kortlægge hans eller hendes særlige kendetegn. Det infrarøde lys betyder, at funktionen også virker i mørke.

3D Face Unlock-løsningen genkender brugeren inden for 600 millisekunder og tager fejl mindre end én ud af en million gange.

Pris, farver og tilgængelighed

HUAWEI Mate 20 Pro får en vejledende udsalgspris på 7499 kr. I Danmark kan smartphonen fås i farverne sort, blå og twilight. Den blå model har en overflade med lidt struktur, som giver den et mat look, som er mere resistent over for fedtfingre.

HUAWEI Mate 20 Pro kommer i salg hos alle landets forhandlere og operatører. Konkrete informationer om salgsdatoer og forudbestilling følger de nærmeste dage.

Om Huawei

Huawei er en af verdens førende producenter af data- og telekommunikationsudstyr. Gennem brugercentreret innovation og stærke partnerskaber har Huawei etableret end-to-end fordele i telenetværker, enheder og cloud computing. Huawei arbejder for at skabe maksimal værdi for teleoperatører, virksomheder og forbrugere ved at tilbyde konkurrencedygtige løsninger. Huaweis produkter og services sælges i mere end 170 lande og betjener mere end en tredjedel af verdens befolkning.

Huawei har mere end 9900 medarbejdere i Europa - hvoraf 1200 arbejder i R&D. Virksomheden har i alt 18 R&D centre i otte europæiske lande (Tyskland, Belgien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Sverige og England) og driver talrige fælles innovationscentre i samarbejde med telekommunikations- og teknologipartnere.

For mere information, besøg www.consumer.huawei.com/DK Find os på Facebook og YouTube.

Vedhæftede filer

Mate 20 Pro_Black_Bottom.jpg
Mate 20 Pro_Blue Black_Top.jpg
Mate 20 Pro_Blue_Side_Right.jpg
Mate 20 Pro_Blue-Black_Rear.png
Mate 20 Pro_Blue_Rear-30_Right_CMYK.png
Mate 20 Pro_Black_Rear-30_Right.png
Huawei går all in med Mate 20 Pro_Ekstraordinært chipsæt, exceptionelt batteri og fingeraftryk i skærmen_16102018.pdf
Specs Sheet_mate20pro.pdf