2018/11/23

Huawei tager kunstig intelligens til nye højder – vi vil forvandle lys til lyd

Den 28. november offentliggør Huawei et nyt, stort projekt, som forener teknologi, natur og kunst på en måde, der ikke er set før.

Kunstig intelligens er kernen i Huaweis smartphones, og den 28. november kan Huawei løfte sløret for et projekt, som tager teknologien til nye højder.

I projektet forener Huawei teknologien med naturen og kunsten. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan kunstig intelligens kan bruges. Den teknologiske proces i at sammenkoble de tre elementer, teknologi, lyd og lys, har krævet mange timers AI-læring.

”Med projektet løfter vi barren for, hvad man kan med kunstig intelligens. For nogle kan der være en kløft mellem naturen, og det der er menneskeskabt. Men projektet her har til formål at vise, hvordan teknologien kan bruges til at opleve og nyde naturen på en helt ny måde. Vi åbner simpelthen for, hvordan teknologien kan udvikles og anvendes på en måde, som ikke er set før,” siger Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication hos Huawei.

Offentliggørelsen af projektet finder sted ved en event i Wien, Østrig, den 28. november.

Eventen livestreames på Youtube den 28. november kl. 18.00 på www.youtube.com/watch.

Mere information om projektet offentliggøres løbende på Facebook.

Om Huawei

Huawei er en af verdens førende producenter af data- og telekommunikationsudstyr. Gennem brugercentreret innovation og stærke partnerskaber har Huawei etableret end-to-end fordele i telenetværker, enheder og cloud computing. Huawei arbejder for at skabe maksimal værdi for teleoperatører, virksomheder og forbrugere ved at tilbyde konkurrencedygtige løsninger. Huaweis produkter og services sælges i mere end 170 lande og betjener mere end en tredjedel af verdens befolkning.

Huawei har mere end 9900 medarbejdere i Europa – hvoraf 1200 arbejder i R&D. Virksomheden har i alt 18 R&D centre i otte europæiske lande (Tyskland, Belgien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Sverige og England) og driver talrige fælles innovationscentre i samarbejde med telekommunikations- og teknologipartnere.

For mere information, besøg www.consumer.huawei.com/dk. Find os på Facebook og YouTube.