2019/06/25

Få vurderet dine kameraevner af verdens bedste fotografer i Huaweis nye fotokonkurrence

Nu starter en international fotokonkurrence arrangeret af Huawei, der giver danske Huawei-brugere mulighed for at teste deres kameraevner. Udover store præmier til vinderne af konkurrencen, får deltagerne nemlig også mulighed for at få deres billeder bedømt af nogle af verdens bedste fotografer.

Få vurderet dine kameraevner af verdens bedste fotografer i Huaweis nye fotokonkurrence

Har du nogensinde taget et godt billede og funderet over, hvad en professionel fotograf ville tænke om det? Så er Huaweis InFocus Awards, der netop er blevet skudt i gang, noget for dig. HUAWEI hædrer nemlig i denne store konkurrence alle, der elsker at tage billeder. Samtidig får du chancen for at vinde store præmier og anerkendelse fra nogle af verdens bedste fotografer.

Én af dem, der skal være med til at bedømme deltagernes billeder, er professionel fotograf med erfaring fra arbejde med modemagasiner. Og så er han dansk.

Dansker skal bedømme deltagernes billeder

Nikolaj Thaning Rentzmann er uddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, men arbejder i dag som fotograf. Han fokuserer primært på billedserier af kendte, men arbejder også med landskabs- og naturbilleder. Og så er han spændt på at se deltagernes bidrag til Huaweis InFocus Awards:

”Kunpeng 920 har et enormt potentiale for virksomheder, der beskæftiger sig med big data, distributed storage og ARM native application scenarios. Det er også derfor vi samtidig lancerer TaiShan, der er en ny serie servere, som er drevet af Kunpeng 920,” siger han.

"Der er lige så mange måder at udtrykke sig på, som der er forskellige opfattelser af et foto. Jeg håber, at mange vil udnytte den her unikke mulighed for at indkapsle verden ud fra ens helt eget perspektiv. Og så glæder jeg mig helt vildt til at se diversiteten i de billeder, der kommer ud af det," siger Nikolaj Thaning Rentzmann

Udover Nikolaj består konkurrencens jury af fire andre kendte fotografer fra andre lande og Yanmin Wang, der er President of Consumer Business in CEE & Nordic.

Seks kategorier med store præmier på spil

Konkurrencen består af seks kategorier, hvoraf en enkelt er dedikeret til videoformat under titlen: Life Now. De fem fotorelaterede kategorier er: #Emotion Tag, Hello Life!, Faces, Going the Distance og Storyboard.

Hovedpræmien udgøres af en HUAWEI Matebook 13,HUAWEI Watch GT og 10 000 euro. Desuden vinder man en e-voucherkode til Trip Advisor til en værdi på 250 dollars og - ikke mindst - at ens vinderbillede bliver hjemmesidebilledet på Trip Advisors domæner i Sverige, Polen, Danmark, Østrig, Norge, Finland, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Israel, Serbien, Slovakiet og Tyrkiet i en uge.

Også vinderen, 2.- og 3. pladsen i hver enkelt kategori kan se frem til flotte præmier, ligesom der uddeles en publikumspris.

Sådan deltager du i InFocus Awards

Du kan være med i konkurrencen allerede nu og indsende dit bidrag indtil den 11. august. Herefter vil de billeder, som har opnået flest stemmer på konkurrencesiden den 18. august, blive vurderet af konkurrencens jury. Vinderne af konkurrencen annonceres den 8. september. Billeder, der indsendes i konkurrencen, skal være taget med en HUAWEI-telefon.

Du kan læse mere om konkurrencen, præmierne og hvordan du deltager her.

Fakta

Du kan deltage i InFocus Awards allerede nu og indtil den 11. august 2019 via Huaweis hjemmeside.

Medlemmerne af juryen består af fotografer og en repræsentant fra Huawei:

  • Yanmin Wang, President of Consumer Business in CEE & Nordic.
  • Marcin Tyszka, polsk fotograf, der har samarbejdet med førende, globale modemagasiner som Marie Claire, Harper’s Bazaar, Glamour, Elle og Vogue.
  • Nikolaj Thaning Rentzmann, dansk fotograf fokuseret på fotografering af kendte og landskabs- og naturbilleder.
  • Emma Svensson, multifacetteret freelancefotograf, der går på opdagelse over hele verden.
  • Yener Torun, arkitekt og fotograf, der forvandler det urbane landskab, gentænker arkitekturen og skaber alternative virkeligheder i sine værker.
  • Vutheara Kham, fransk fotograf med rødder i Cambodia. Vutheara er fascineret af lys, urbane landskaber og nye perspektiver på hjembyen Paris

Konkurrencen byder på store præmier:

  • Hovedpræmien består af en HUAWEI Matebook 13, HUAWEI Watch GT og 10 000 euro. Desuden vinder man en e-voucherkode til Trip Advisor til en værdi på 250 dollars og – ikke mindst – at ens vinderbillede bliver hjemmesidebilledet på Trip Advisors domæner i Sverige, Polen, Danmark, Østrig, Norge, Finland, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Israel, Serbien, Slovakiet og Tyrkiet i en uge.
  • Førstepræmien i hver konkurrencekategori består af en HUAWEI Matebook 13, HUAWEI Watch GT, HUAWEI P30 Pro og 2000 euro samt en e-voucherkode til Trip Advisor til en værdi på 250 dollars.
  • Andenpræmien i hver konkurrencekategori består af en HUAWEI P30 Pro.
  • Tredjepræmien i hver konkurrencekategori består af en HUAWEI P30.
  • Publikumsprisen består af en HUAWEI P30 Pro og HUAWEI Watch GT.

Om Huawei

Huawei er en af verdens førende producenter af data- og telekommunikationsudstyr. Gennem brugercentreret innovation og stærke partnerskaber har Huawei etableret end-to-end fordele i telenetværker, enheder og cloud computing. Huawei arbejder for at skabe maksimal værdi for teleoperatører, virksomheder og forbrugere ved at tilbyde konkurrencedygtige løsninger. Huawei’s produkter og services sælges i mere end 170 lande og betjener mere end en tredjedel af verdens befolkning.


Huawei har mere end 9900 medarbejdere i Europa – hvoraf 1200 arbejder i R&D. Virksomheden har i alt 18 R&D centre i otte europæiske lande (Tyskland, Belgien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Sverige og England) og driver talrige fælles innovationscentre i samarbejde med telekommunikations- og teknologipartnere.

For mere information, besøg https://consumer.huawei.com/dk/ . Find os på Facebook og YouTube.