2019/09/06

Huawei Danmark lancerer ny flagskibsmodel i oktober

En ny smartphone er på vej fra Huawei Danmark. Den nye model bliver stærk på de parametre som Huawei er kendt og anerkendt for, nemlig med et super stærkt kamera, kraftfuldt batteri, kunstig intelligens og en intuitiv brugerflade.

I første halvår af 2019 faldt det danske smartphonemarked med 3 - 4 procent sammenlignet med første halvår af 2018. Men hvis man kigger specifikt på prisklassen 3000 til 5000 kr., er markedet faktisk steget med 27 procent. Og det er netop indenfor dette segment, at Huawei snart er klar med en ny smartphone.

"Middelklasse-segmentet er et voksende og vigtigt område, som vi kommer til at satse på. Vi har traditionelt været stærke på high-end og de mest prisvenlige modeller, men vi kan se et stort potentiale i middelklasse-segmentet, og derfor satser vi stærkt på den kommende model til dette område," siger RenKe, der er direktør for Huawei Consumer Business Group i Danmark.

En smartphone der sætter nye standarder for sin klasse.
Huaweis kommende model vil have flere ekstraordinære og stærke kameraer, imponerende systemhastighed og et kraftigt batteri, der lader op på rekordtid. Denne models mest imponerende features er kameraerne. Her findes fem AI-kameraer, der i kombination skaber fantastiske billeder og videoer med 48 MP på hovedkameraet og 32 MP på frontkameraet.

Med den avancerede AI-videofunktion kan denne models kamera optage i otte gange hastighed og fire gange slowmotion. Det giver brugeren mange muligheder for at lave sjove og farverige videoklip. Modellen forventes at blive lanceret til en pris på mellem 3499 - 3999 kr.

En større satsning på et stærkt økosystem i fremtiden
Huawei er dedikeret til at skabe et stærkt Android-økosystem. Målet er at opbygge en verden, hvor alle vores enheder er forbundet i et gnidningsfrit system, der både er hurtigt, brugervenligt og sikkert. Det kan nedbryde grænserne mellem produkter og kan bruges i et fuldt etableret 5G IoT-økosystem. Huawei opfordrer i denne sammenhæng alle app-udviklere til at være med på rejsen.

Stadig fokus på high-end
"Vi kommer naturligvis stadig til at satse på high-end-segmentet på den lange bane. Vores innovationskraft og evne til at designe smartphones i høj kvalitet, der både er brugervenlige og smukke har ikke ændret sig. Vi har stadig store ambitioner lokalt og globalt," slutter RenKe.