2019/09/19

Huawei lancerer HUAWEI WATCH GT 2 med nye funktioner og imponerende batteritid

Huawei præsenterer nu den nyeste smartwatch-generation, HUAWEI WATCH GT 2. Det nye smartwatch kommer i to modeller med hver to varianter, der alle byder på en række spændende funktioner, som gør det nemmere at leve sundt i hverdagen. Og så sikrer Huaweis nye Kirin A1-chipløsning op til to ugers batteritid.

Huawei lancerer HUAWEI WATCH GT 2 med nye funktioner og imponerende batteritid

Kan teknologi gøre det nemmere at leve sundt? Svaret er 'ja'. Det demonstrerer Huawei i dag med lanceringen af HUAWEI WATCH GT 2, der med en række forbedringer og nye funktioner giver dig de bedste forudsætninger for at optimere alt fra træning til søvn.

"Uanset om vi sveder på løbebåndet eller slumrer tungt i sengen, så sender vores krop en række signaler til os. Ofte er signalerne usynlige for os, fordi vi ikke selv kan registrere og fortolke dem. Med Huawei Watch-serien giver vi brugerne adgang til de signaler, kroppen konstant sender ud. Og med HUAWEI WATCH GT 2 får du adgang til endnu flere funktioner og en optimeret batterilevetid, der gør brugeroplevelsen fuldstændig uspoleret," siger RenKe, der er dansk landedirektør for Huawei Consumer Business Group.

Det nye smartwatch fra Huawei kommer til Danmark i to modeller med hver to varianter: Classic (46 mm), Sport (46 mm), Classic (42 mm) og Elegant (42 mm).

Huawei lancerer HUAWEI WATCH GT 2 med nye funktioner og imponerende batteritid

Optimale træningsbetingelser og tryghed i hverdagen

En af de smarte features, der følger med HUAWEI WATCH GT 2, er 46 mm-modellernes mulighed for at gennemføre opkald via Bluetooth. Med disse varianter af HUAWEI WATCH GT 2 kan du nemlig klare opkald på op til 150 meters afstand fra din smartphone. Når det kommer til brugeroplevelsen, skorter det heller ikke på funktioner. HUAWEI WATCH GT 2 kan analysere på 15 forskellige sportskategorier - heriblandt cykling, svømning, klatring og romaskinetræning. Og med fuld monitorering på de forskellige sportstyper får du indblik i op til 190 typer data, når du træner.

"Med HUAWEI WATCH GT 2 giver vi elitesportsfolk såvel som almindelige sportsentusiaster alle de indsigter, de har brug for i bestræbelserne på at optimere deres træning. Vi har skabt et smartwatch, der spænder enormt bredt både i forhold til de sportsaktiviteter, det kan bruges til, og de brugere, det kan være til gavn for," siger RenKe.

Det nye smartwatch fra Huawei hjælper dig ikke bare med træningen. Det gør det også nemmere for dig at leve sundt og passe på dig selv. Med funktionen TruSleep™ 2.0 benyttes kunstig intelligens til at identificere søvnproblemer, og på den baggrund kommer uret med forslag til, hvordan du kan forbedre din søvnkvalitet. HUAWEI WATCH GT 2 holder desuden øje med din hjerterytme og giver dig en advarsel, hvis din hjerterytme ligger over 100 bpm eller under 50 bpm, hvilket kan være tegn på hjerteproblemer.

Huawei lancerer HUAWEI WATCH GT 2 med nye funktioner og imponerende batteritid

Stærk batterilevetid og klassisk design

En anden innovation ved det nye smartwatch fra Huawei er forbundet med batteriet. HUAWEI WATCH GT 2 har nemlig en indbygget Kirin A1-chip, der sikrer ekstremt lavt strømforbrug. På den måde kan HUAWEI WATCH GT 2 46 mm-modellerne med hjertemonitorering, 30 minutters ugentlige Bluetooth-opkald, 30 minutters ugentlig musikafspilning, 90 minutters ugentlig træning og brug af sleep mode om natten sikre op til to ugers batteritid.

"Med HUAWEI WATCH GT 2 opnår vi en imponerende batterilevetid, som vi er stolte af at kunne præstere. Den indbyggede Kirin A1-chip er nøglen til den her præstation, og chippen bidrager til, at brugeren får mest muligt ud af urets mange funktioner," siger RenKe.

Med HUAWEI WATCH GT 2 holder Huawei fast i det klassiske design fra deres tidligere smartwatches. Hver model har sit eget elegante udtryk, så du kan vælge lige det look, der passer til din stil. Samtidig sikrer all-in-one 3D-glasskærmen med AMOLED HD, at du får en optimal touch-screen-oplevelse i en opløsning på hele 454 x 454 pixels. Dermed får du med HUAWEI WATCH GT 2 ikke bare en kraftfuld assistent om håndleddet, men også et elegant accessory i hverdagen.

HUAWEI WATCH GT 2 kommer til salg i Danmark hos Elgiganten, Power, Bilka, Telia og Yousee. Priserne og salgstidspunkterne for HUAWEI WATCH GT 2-modellerne bliver:

• Classic (46 mm) - 1999 DKK - slutningen af oktober

• Sport (46 mm) - 1999 DKK - slutningen af oktober

• Classic (42 mm) - 1799 DKK - starten af november

• Elegant (42 mm) - 2299 DKK - starten af december

Om Huawei

Huawei er en af verdens førende producenter af data- og telekommunikationsudstyr. Gennem brugercentreret innovation og stærke partnerskaber har Huawei etableret end-to-end fordele i telenetværker, enheder og cloud computing. Huawei arbejder for at skabe maksimal værdi for teleoperatører, virksomheder og forbrugere ved at tilbyde konkurrencedygtige løsninger. Huawei's produkter og services sælges i mere end 170 lande og betjener mere end en tredjedel af verdens befolkning.

Huawei har mere end 9900 medarbejdere i Europa - hvoraf 1200 arbejder i R&D. Virksomheden har i alt 18 R&D centre i otte europæiske lande (Tyskland, Belgien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Sverige og England) og driver talrige fælles innovationscentre i samarbejde med telekommunikations- og teknologipartnere.

For mere information, besøg https://consumer.huawei.com/dk/ Find os på Facebook og YouTube.