2020/02/24

Huawei lancerer HUAWEI MatePad Pro - En tablet skabt til produktivitet, kreativitet og underholdning

HUAWEI MatePad Pro er navnet på en af dagens store produktnyheder fra Huawei. Det nye flagskip i tabletkategorien fra elektronikgiganten er skabt med underholdning, kreativitet og produktivitet i centrum.

Huawei lancerer HUAWEI MatePad Pro - En tablet skabt til produktivitet, kreativitet og underholdning

For de fleste binder tabletten sløjfen mellem smartphonen og pc’en. Vi bruger den til beskeder og videokald med venner, kollegaer og familie, men også til gaming og streaming i sofaen. Derfor er det også netop de aktiviteter, teknologivirksomheden Huawei har fokuseret på undervejs i udviklingen af deres netop lancerede tablet, HUAWEI MatePad Pro.

”Vi har taget udgangspunkt i brugernes behov og udviklet en simpel og kreativ brugeroplevelse. HUAWEI MatePad Pro kombinerer de mest innovative komponenter og løsninger, så du ubesværet kan slappe af i sofaen eller folde dig ud ved skrivebordet,” siger Lin Yin, der er direktør for Huawei Consumer Business Group Danmark.

Det er blandt andet EMUI10 brugerfladen, der er med til at gøre HUAWEI MatePad Pro til et fleksibelt redskab i hverdagen. EMUI10 understøtter nemlig distributionsteknologien Huawei Share Multi-screen Collaboration1, der gør det muligt for forskellige Huawei-enheder at interagere med hinanden. På den måde kan du arbejde på tværs af enhederne og nemt trække filer fra din smartphone til din tablet, ligesom du takket være samme funktion kan bruge tabletten som tastatur til sin smartphone eller besvare opkald og sende SMS’er direkte fra HUAWEI MatePad Pro.

Skabt til produktivitet, kreativ udfoldelse og underholdning

Med HUAWEI MatePad Pro har Huawei dog ikke bare gjort det nemt at arbejde på tværs af enheder. Tabletten giver dig også de bedst mulige forudsætninger for produktiv multitasking. HUAWEI MatePad Pro’s Multi-Window2 funktionalitet gør det nemlig via App Multiplier muligt at bruge hele tre apps på en gang3. Det betyder, at du kan chatte, shoppe og se film på samme tid.

Kreativiteten får også frit løb med Huaweis nye tablet, for HUAWEI MatePad Pro understøtter også HUAWEI M-Pencil. Det giver dig mulighed for nemt og intuitivt at tegne og skrive på tabletten med en imponerende præcision takket være en trykfølsom skærm som registrerer på hele 4096 niveauer. HUAWEI M-Pencil parres via Bluetooth og oplades magnetisk ved placering øverst på enheden4. HUAWEI MatePad Pro kan også parres med Huaweis Smart Magnetic Keyboard via Bluetooth, så skrivekomforten med tabletten optimeres5.

Uanset om du arbejder, tegner eller bare skal streame en god film, så får du med HUAWEI MatePad Pro desuden glæde af en fuldendt skærmoplevelse. Huawei’s nye tablet byder på en opløsning på hele 2560 x 1600 (2K QHD) og en pixeltæthed på 280 ppi. Og takket være et 4-kanals lydsystem certificeret af Harman Kardon, som muliggør 3D-lyd, kan du udover imponerende opløsning forvente en lydoplevelse, der bringer brugeroplevelsen helt i top.

Minimalistisk design og trådløs opladning

Det er imidlertid ikke kun kvaliteten af skærmen og lydsystemet, der bringer HUAWEI MatePad Pro helt frem i tabletfeltet. Også det elegante, minimalistiske design gør nyheden fra Huawei til en behagelig oplevelse for øjne og hænder, ligesom HUAWEI MatePad Pro imponerer med optimeringen af skærmstørrelsen. Den nye Fullview 10,8” tablet byder nemlig på et screen-to-body-forhold på hele 90 procent6. På den måde kan du også bruge HUAWEI MatePad Pro som en powerbank. Den funktion kombineret med tablettens 7250 mAh batteri og den batterisparende funktion i 7nm Kirin 990 chipsættet, der sikrer stærk batteritid, er med til at gøre HUAWEI MatePad Pro til den ideelle kammerat at have med på farten.

Også opladningsteknologien i MatePad Pro bidrager til den uspolerede oplevelse. MatePad Pro understøtter nemlig trådløs opladning og modsat trådløs opladning7. På den måde kan du også bruge MatePad Pro som en powerbank. Den funktion kombineret med tablettens 7250 mAh batteri og den batterisparende funktion i 7nm Kirin 990 chipsættet, der sikrer stærk batteritid, er med til at gøre MatePad Pro til den ideelle kammerat at have med på farten.

Huawei’s HUAWEI MatePad Pro kommer i farven Midnight Grey.
HUAWEI MatePad Pro kan købes i Elgiganten og Power fra slutningen af april, og de vejledende udsalgspriser er:
• HUAWEI MatePad Pro WIFI 128 GB, 4499,- DKK
• HUAWEI MatePad Pro LTE 128 GB, 4999,- DKK

Priserne er uden Smart Magnetic Keyboard, M-Pencil og Cover, der kan købes separat:
• Smart Magnetic Keyboard, 999,- DKK (i butikkerne fra begyndelsen af april)
• M-Pencil, 749,- DKK (i butikkerne nu)
• Cover, 249,- (i butikkerne nu)

  • 1. Denne funktion understøttes kun af udvalgte Huawei smartphones, der kører med EMUI 10.0 eller senere versioner samt udvalgte Honor smartphones, der kører med Magic UI 3.0 eller senere versioner. HUAWEI Mate 30-serien (opdateret til 10.0.0.191 eller senere versioner) er den første serie kompatible smartphones. Andre modeller vil blive opgraderet til at understøtte denne funktion senere. For yderligere detaljer, besøg den officielle hjemmeside.
  • 2. Kræver den seneste version af EMUI.
  • 3. Denne funktion understøttes kun for udvalgte apps. Den faktuelle oplevelse kan variere på tværs af apps. Fremtidige opdateringer vil forbedre funktionaliteten.
  • 4. HUAWEI M-Pencil kan købes separat.
  • 5. Huawei Smart Magnetic Keyboard kan købes separat.
  • 6. Data er målt i Huaweis laboratorier. Screen-to-body-forholdet er udregnet ved at dividere det aktive område (AA) med Touch Panelet (TP). Det faktuelle screen-to-body-forhold kan variere.
  • 7. Trådløs oplader er ikke inkluderet. Modsat opladning (reverse charging) understøttes kun af Huaweis laboratoriecertificerede enheder. Modsat opladning skal aktiveres i Battery Settings, hver gang funktionen skal benyttes.