HUAWEI P40-serien markerer en tid med visionær fotografering
Med Huaweis hidtil største CMOS-sensor leverer HUAWEI P40-serien Super Definition-fotografering hele dagen med kraftfulde kameraer, højtydende 5G og banebrydende design
Huawei Consumer Business Group (BG) præsenterede i dag HUAWEI P40 Pro+, HUAWEI P40 Pro og HUAWEI P40, de nye flagskibstelefoner i HUAWEI P40-serien, som har banebrydende design med avancerede kamerainnovationer, der udvider mulighederne for mobilfotografering og videooptagelse markant. Huawei Consumer Business Group (BG) præsenterede i dag HUAWEI P40 Pro+, HUAWEI P40 Pro og HUAWEI P40, de nye flagskibstelefoner i HUAWEI P40-serien, som har banebrydende design med avancerede kamerainnovationer, der udvider mulighederne for mobilfotografering og videooptagelse markant.
HUAWEI P40-serien fortsætter seriens tradition for fremragende billeder. Den store 1 / 1,28-tommers sensor har en pixel-binning-størrelse på 2,44 μm for at øge lysindtaget massivt med henblik på at opnå forbedret ydeevne i svagt lys, mens et nyt periskopdesign giver 10x ægte optisk zoom. HUAWEI P40-serien er baseret på Kirin 990 5G og understøtter 5G-højhastighedsforbindelse og Wi-Fi 6 Plus. Den avancerede hardware er integreret i et smukt og kompakt kabinet med HUAWEI Quad-Curve Overflow Display, der leverer enestående jævnhed og reaktionsevne.
Richard Yu, CEO for Huawei Consumer BG: “HUAWEI P-serien har altid handlet om innovativ æstetik og om at gøre førsteklasses billedhardware tilgængelig ved at repræsentere det allerbedste inden for industrielt design og teknologi. Med en enestående sensor, kamerasystemer, som vi har skabt i samarbejde med Leica, effektivt chipsæt og HUAWEI XD Fusion Engine er HUAWEI P40-serien et fremragende eksempel på vores fokusområder og leverer en Super Definition-oplevelse hele dagen for at hjælpe forbrugerne med at gøre deres kreative vision til virkelighed.”
Hidtil uset design
HUAWEI P40 Pro og HUAWEI P40 Pro+ er udstyret med HUAWEI Quad-Curve Overflow Display. Skærmen er inspireret af bevægelsens kunst og har en buet kant på alle fire sider for at skabe en form, som minder om vand, der er lige ved at flyde ud over kanten på en fyldt kop. De utrolig smalle kanter og de strømlinede runde hjørner sikrer et ergonomisk greb og et næsten kantløst look, mens en forbedret fingeraftrykslæser i skærmen tilbyder 30 procent hurtigere biometrisk godkendelse.
HUAWEI P40 Pro og HUAWEI P40 fås i en blank glasfinish i tre forskellige udgaver – Ice White, Deep Sea Blue og Black – og i en mat glasfinish i to innovative varmemodstandsdygtige udgaver – Blush Gold og Silver Frost – og begge modeller udstråler klassisk elegance fra alle vinkler. HUAWEI P40 Pro+ har et udsøgt nanoteknologisk keramikbagsidepanel, der er brændt og poleret for at sikre, at det tåler tidens tand med utrolig slidstyrke og tidløs stil. Dette unikke design fås i to ikoniske farver: Ceramic White og Ceramic Black.
Super Definition-fotografering hele dagen
Integreret i HUAWEI P40-serien er det avancerede Ultra Vision Leica-kamerasystem, som fås i tredobbelt, firdobbelt og femdobbelt kamerakonfiguration. HUAWEI P40 leverer enestående fotografiske resultater med ultravidvinkel, vidvinkel og telefotoobjektiver. HUAWEI P40 Pro har en videreudvikling af Leica Quad-kameraet med et mere effektivt biografkamera med ultravidvinkel og ToF-kamera samt 50x SuperSensing-zoom. HUAWEI P40 Pro+ giver forbrugerne mulighed for at se det hidtil usete med SuperZoom Array, der understøtter 10x ægte optisk zoom og 100x maksimal digital zoom.
HUAWEI Ultra Vision Sensor, der er inkluderet i hele HUAWEI P40-serien, er Huaweis hidtil største CMOS-sensor. Den måler 1 / 1,28 tommer diagonalt og understøtter pixel-binning for at opnå en pixelstørrelse på 2,44 μm og Full Pixel Octa PD AutoFocus for højhastighedsfokus uanset tid på dagen, mens HUAWEI XD Fusion Engine integrerer og behandler data fra flere forskellige kameraer for at generere en omfattende forbedring af billedkvaliteten.
HUAWEI P40 Pro bringer fjerner motiver tæt på med 5x optisk zoom, 10x hybrid zoom og 50x maksimal digital zoom. For første gang nogensinde har 5x optisk telefotokameraet i HUAWEI P40 Pro en RYYB-farvefiltermatrix for at øge lysindtaget og forbedre kvaliteten af billeder taget med zoom. HUAWEI P40 Pro+ har en 100x SuperZoom Array med et nyt periskopdesign, der reflekterer lyset fem gange, hvilket udvider lysstien med 178 procent for at understøtte 10x ægte optisk zoom. Det optisk stabiliserede Ultra Vision Wide Camera og SuperZoom Array arbejder sammen med AI om at realisere tredobbelt OIS+AIS for umådeligt forbedret foto- og videostabilisering.
Hudfarve og tekstur gengives naturtro med en ny multispektrumfarvetemperatursensor og AI AWB-algoritme, der øger farvenøjagtigheden med 45 procent. Deep learning-algoritmer giver optimeringer af portrætter i realtid, som forbedrer lyset og detaljerne. HUAWEI P40 Pro og HUAWEI P40 Pro+ har et 32 MP AF-kamera og IR-dybdekamera, der understøtter autofokus og Bokeh-gengivelse for at levere de samme enestående portræteffekter, der er velkendte for Huawei-enheder, samt IR Lås op med ansigt til oplåsning af enheden selv under dårlige lysforhold. HUAWEI P40-serien introducerer også HUAWEI Golden Snap, der inkluderer AI Bedste øjeblik, en ny smart fotografifunktion, der vælger de bedste billeder fra et Bevægende billede. AI Fjern forbipasserende og AI Fjern spejlbilleder kan fjerne uønskede motiver og genskin fra billedet, så brugerne nemt kan forbedre deres billeder efter at have taget dem.
Et effektivt videokamera i lommestørrelse
40 MP biografkameraet med ultravidvinkel i HUAWEI P40 Pro og HUAWEI P40 Pro+ har en brændvidde, der svarer til 18 mm, og en 1 / 1,54-tommers sensor, der understøtter 3:2 billedformatet. SedecimPixel Fusion-teknologien er indbygget i dette kamera for at understøtte 16-i-1 pixel-binning, hvilket giver superpixel, der måler 4,48 μm, for at øge lysfølsomheden op til ISO51200 og muliggøre 7680 fps videooptagelse i ultraslow motion.
HUAWEI P40-serien understøtter Bokeh-effekter i realtid for videoer. Lige som resultaterne af et objektiv med bred blænde tilføjer denne funktion progressiv Bokeh for at hjælpe med at fremhæve hovedmotivet i optagelserne. Telefotokameraet kan optage zoomoptagelser i høj kvalitet samt 4K-videoer med intervalfotos. Retningsbestemt lydzoom, som er tilgængelig på HUAWEI P40 Pro og HUAWEI P40 Pro+, giver brugerne mulighed for at zoome ind på en lydkilde og forstærke dens lyd på samme tid.
Et forbundet 5G-kraftværk
HUAWEI P40-serien er baseret på Kirin 990 5G for at levere integrerede 5G-forbindelsesmuligheder med den mest omfattende 5G-båndunderstøttelse, robust AI-ydeevne og strømeffektivitet. Skærmens reaktionsevne og gamingoplevelsen bliver taget til næste niveau af den opgraderede grafikrenderingmotor, der får det maksimale ud af 90 Hz-panelet på HUAWEI P40 Pro og HUAWEI P40 Pro+. 160 MHz Wi-Fi 6 Plus-teknologien i hele sortimentet tilbyder højhastighedsforbindelsesmuligheder med understøttelse af en teoretisk 2400 Mbps overførselstophastighed. Den brancheførende 40 W trådløse HUAWEI SuperCharge er tilgængelig på HUAWEI P40 Pro+ for hurtig og praktisk opladning. Chipsættet har fået den termiske frihøjde til at levere enestående ydeevne med de avancerede kølesystemer, herunder det specialfremstillede 4-i-1 SuperCool-system i HUAWEI P40 Pro+.
EMUI 10.1-operativsystemet introducerer en række nye funktioner, der giver et rigere og mere problemfrit AI-liv. HUAWEI MeeTime understøtter 1080p Full HD-videoopkald på Huaweis smartphones, tabletter og HUAWEI Vision-tv og leverer tydelig billedkvalitet selv i svagt lys eller dårlige signalforhold. Brugerne kan også dele deres telefonskærm med den anden part under videoopkaldet og skrive noter for hurtigt at dele deres tanker.
Huawei Share gør højhastighedsfiloverførsel mellem en smartphone og andre enheder som f.eks. tabletter og pc’er nemmere. Med Huawei Share på HUAWEI P40-serien kan forbrugerne streame musik til en smart-højttaler, starte skærmprojicering og oprette forbindelse til Wi-Fi ved at trykke på den enhed, de vil oprette forbindelse til, med deres telefon. Ny funktionalitet tilføjet til Multi-screen Collaboration giver brugerne mulighed for nemt at besvare videoopkald eller taleopkald håndfrit direkte via pc’en og åbne filer og hyperlinks på smartphonen med indbyggede pc-programmer for forbedret produktivitet.
Huawei arbejder tæt sammen med globale udviklere og tilbyder en lang række globale og lokale apps på AppGallery, Huaweis officielle app-markedsplads. Brugerne kan også nyde et stort bibliotek med kvalitetsunderholdningsmedier på HUAWEI Video, HUAWEI Musik og HUAWEI Reader, og der tilføjes løbende nyt indhold fra førende indholdsudbydere.
Sammen med HUAWEI P40-serien lancerede Huawei også HUAWEI WATCH GT 2e, HUAWEI Sound X og de nyeste HUAWEI X GENTLE MONSTER Eyewear-briller fra forår / sommer 2020, hvilket yderligere udvider produktporteføljen med produkter til alle situationer, som er designet til at hjælpe forbrugerne med at leve et bedre digitalt liv.
Om Huawei Consumer BG
Huaweis produkter og tjenester er tilgængelige i mere end 170 lande og bruges af en tredjedel af verdens befolkning. Fjorten R&D-centre er blevet oprettet i USA, Tyskland, Sverige, Rusland, Indien og Kina. Huawei Consumer BG er en af Huaweis tre forretningsenheder og omfatter smartphones, pc’er og tabletter, wearables og skytjenester osv. Huaweis globale netværk er bygget på 32 års erfaring inden for telebranchen og er dedikeret til at levere de nyeste teknologiske fremskridt til forbrugere over hele verden.
Du kan finde flere oplysninger på https://consumer.huawei.comDu kan få regelmæssige opdateringer om Huawei Consumer BG ved at følge os på:
[1] Funktion vil være tilgængelig via HOTA-opdatering. HUAWEI MeeTime understøttes i Thailand,
Singapore, Malaysia, Filippinerne og Indonesien.
[2] Specifikke modeller af enheden kræves for denne funktion.