Huawei vinder to EISA-priser: HUAWEI P40 Pro for bedste smartphone-kamera og HUAWEI WATCH GT 2 for bedste smartwatch
Huawei har i denne uge modtaget to priser fra EISA (Expert Imaging and Sound Association), som er en sammenslutning af verdens mest respekterede forbrugerelektronikmagasiner. Med udsagnet ”en sand mester i sin klasse” modtog HUAWEIs P40 prisen for "EISA smartphone Camera 2020 - 2021", hvor særligt kamerakapaciteten, skærmteknologien og smartphonens luksuriøse design blev fremhævet. HUAWEI WATCH GT 2 fik prisen for "Best Smartwatch 2020 - 2021" takket være urets smarte design og fitness features, som ifølge EISA gør uret til ”en moderne klassiker”.
"Vi er glade for at kunne fortsætte vores sejrsrække sammen med EISA og sætter stor pris på anerkendelsen af to af vores enestående produkter, HUAWEI P40 Pro og HUAWEI WATCH GT 2," udtalte Kevin Ho, President for Handset Business, Huawei Consumer Business Group. "Med hvert device bringer Huawei nye og spændende oplevelser til forbrugerne - fra et smartwatch, der kan udfordre din fysiske grænse med HUAWEI WATCH GT 2 til en smartphone, der bryder grænserne for smartphone-fotografering med HUAWEI P40 Pro.”
OM EISA:
EISA-medlemmerne omfatter ekspertmedier fra 29 lande, der repræsenterer hele spektret af forbrugerelektronik, og hvert medlem bidrager til én eller flere af EISAs seks ekspertgrupper, herunder fotografering, mobilt udstyr, Hi-Fi, hjemmebiograf-lyd, hjemmebiografskærme- og videoer, samt elektronik til bilen. Hvert år opstiller EISA-medlemmerne en liste af produkter, som de anser for at være fremtrædende i hver af disse ekspertgrupper.