Telefonens skærm bliver sort eller slukkes uventet under et opkald
Anvendelige produkter: Tablet,Smartphone
Anvendelige produkter:
zoom in pic
Telefonens skærm bliver sort eller slukkes uventet under et opkald

Problem:

  1. Skærmen slukkes under et opkald.
  2. Skærmen slukkes, efter at jeg har besvaret et opkald.
  3. Skærmen tændes ikke, efter at et opkald er afsluttet.
  4. Skærmen slukkes ikke, når brugeren holder telefonen tæt på ansigtet.

Løsning:

Kontroller, om din telefon skifter til dvaletilstand under opkald. Hvis den gør det, vil afstandssensoren blive deaktiveret. Din telefon vil skifte til dvaletilstand, når du foretager et håndfrit opkald (på en højttaler eller et headset), eller hvis du forlader opkaldsskærmen under opkaldet. I dette tilfælde skal du trykke på tænd/sluk-knappen for at tænde skærmen igen.

Hvis fejlen opstår i andre scenarier, skal du finde afstandssensorens placering. Den varierer afhængigt af produktmodellen (der findes flere oplysninger i brugervejledningen til produktet). Gør derefter følgende:

Hvis afstandssensoren er placeret ved toppen af skærmen

  1. Sørg for, at afstandssensoren ikke blokeres af fremmedlegemer, en skærmbeskytter eller et beskyttelsesetui.

  2. Hvis problemet ikke bliver løst, skal du foretage et opkald, og kontrollere, om skærmen slukkes, når du dækker afstandssensoren med hånden, og derefter tændes igen, når du fjerner hånden.
    • Hvis dette sker, betyder det, at afstandssensoren fungerer korrekt. I dette tilfælde anbefales det, at du holder toppen af skærmen tættere på øret, når du foretager opkald.
    • Hvis dette ikke sker, tyder det på, at afstandssensoren ikke fungerer korrekt. Genstart telefonen, og prøv igen. Hvis problemet ikke er løst efter genstarten, skal du sikkerhedskopiere dine data og tage din enhed og købskvitteringen med til et autoriseret Huawei-kundeservicecenter for at få hjælp.

Hvis afstandssensoren er placeret øverst på telefonen (designet til at maksimere forholdet mellem skærmens og kabinettets størrelse)

  1. Sørg for, at afstandssensoren ikke blokeres af fremmedlegemer eller af et beskyttelsesetui uden en åbning, der er stor nok til sensoren (eller helt uden åbning).

    Den følgende figur viser, hvor afstandssensoren er placeret på HONOR 20-serien.

  2. Hvis problemet ikke bliver løst, skal du foretage et opkald, og kontrollere, om skærmen slukkes, når du dækker afstandssensoren med hånden, og derefter tændes igen, når du fjerner hånden.
    • Hvis dette sker, betyder det, at afstandssensoren fungerer korrekt. I dette tilfælde anbefales det, at du holder toppen af telefonen tættere på øret, når du foretager opkald, som vist på den følgende figur.

    • Hvis dette ikke sker, tyder det på, at afstandssensoren ikke fungerer korrekt. Genstart telefonen, og prøv igen. Hvis problemet ikke er løst efter genstarten, skal du sikkerhedskopiere dine data og tage din enhed og købskvitteringen med til et autoriseret Huawei-kundeservicecenter for at få hjælp.

Din telefons afstandssensor består af en infrarød LED og en infrarød modtager. Den registrerer afstanden mellem et objekt og telefonen ved at beregne energiforskellen mellem det infrarøde lys, der sendes og modtages.

Afstandssensoren registrerer, når en bruger holder telefonen tæt på ansigtet under et opkald og slukker skærmen for at reducere strømforbruget.

Nyttig eller ej?
Tak for dit feedback.