Lås op med ansigt fejler ofte på min HUAWEI-telefon
| Lås op med ansigt fejler ofte på min HUAWEI-telefon |
Følg retningslinjerne nedenfor, når du bruger Lås op med ansigt:
- Sørg for, at frontkameraets objektiv er rent, og at der ikke er nogle forhindringer.
- Sørg for, at dit ansigt ikke er dækket af en hat, en maske eller et tørklæde, og at du ikke har dine briller på.
- Det anbefales, at du bruger dit fingeraftryk eller din adgangskode til at låse telefonen op, når du befinder dig i et specielt mørkt eller skarpt oplyst område.
- Juster telefonen, så den er ca. 20-50 cm fra dit ansigt, og kig lige ind i kameraet.
- Hvis du ligger ned, kan dit ansigts udseende ændres en smule, og af sikkerhedsmæssige årsager kan dette medføre, at Lås op med ansigt muligvis ikke virker hele tiden. Det anbefales, at du bruger dit fingeraftryk eller din adgangskode til at låse enheden op i denne situation.
1. Brug appen My HUAWEI til registrering af hardware
Åbn My HUAWEI, og udfør følgende handlinger for at teste kameraerne: Gå til > Kamera > Test kameraer, og følg skærminstruktionerne for gennemføre kameratesten. Hvis der registreres en undtagelse, skal du sikkerhedskopiere dine data og tage enheden og købskvitteringen med til et autoriseret Huawei-kundeservicecenter for at få hjælp. Hvis der ikke registreres en undtagelse, skal du gå til det næste trin.
2. Registrer dine ansigtsdata igen
Hvis det sker ofte, at du ikke kan låse din telefon op, skal du registrere dine ansigtsdata igen. Gå til Indstillinger, søg efter og åbn Ansigtsgenkendelse, og slet dine ansigtsdata. Registrer derefter dine ansigtsdata igen i godt oplyste omgivelser (hvor du ikke udsættes for direkte sollys, og hvor det heller ikke er for mørkt). Sørg for, at kameraets objektiv er rent, og at dit ansigt ikke er tildækket.
3. Brug standardtemaet
Lås op med ansigt kan fejle, hvis du bruger et tredjepartstema, der ikke er kompatibelt med funktionen. Vi anbefaler, at du bruger standardtemaet.
4. Undlad at bruge din telefon i ekstremt kolde omgivelser, og sørg for, at batteriniveauet ikke er lavt
Lås op med ansigt fungerer muligvis ikke korrekt, hvis din telefon bruges i lang tid i omgivelser med en lav temperatur og med et lavt batteriniveau. I så fald skal du bruge din adgangskode til at låse skærmen op. Du kan prøve at bruge Lås op med ansigt igen i varmere omgivelser.
5. Hvis problemet stadig ikke er løst
Hvis problemet stadig ikke er løst, skal du sikkerhedskopiere dine data og tage telefonen og købskvitteringen med til et godkendt Huawei-kundeservicecenter for at få hjælp.