Få en kopi af dine data, som er knyttet til din HUAWEI-id-konto
For at hjælpe dig med at håndtere dine personlige data kan du hente en kopi af dine data, som er knyttet til din HUAWEI-id-konto, fra HUAWEI-id Center for personlige oplysninger*.
Dette dokument beskriver, hvordan du anmoder om kopien af dine data, og giver svar på ofte stillede spørgsmål.
* Tilgængeligheden af denne funktion varierer med landet eller området.
Om data med relation til dit HUAWEI-id
Kopien af dine data indeholder de personlige data, som er knyttet til din HUAWEI-id-konto, herunder:
l Dine HUAWEI-id-kontooplysninger og logonposter
l Appbrug for Huawei Cloud, HUAWEI Video, AppGallery og andre Huawei-tjenester
l Købs- eller hentningshistorik i Huawei Cloud, HUAWEI Video og AppGallery samt din indholdsbrowsinghistorik i disse tjenester eller produkter
Data, der er lagret i Huawei Cloud, skal du selv hente fra cloud.huawei.com. Sådanne data kan omfatte dine kontakter, kalender, noter, bogmærker, påmindelser, e-mails, fotos, videoer og dokumenter. Funktionernes tilgængelighed varierer afhængigt af land eller område.
Sådan anmoder du om din datakopi
Log på dit HUAWEI-id, og klik derefter på Center for personlige oplysninger > Anmod om dine data.
Når du anmoder om en kopi af dine data, bekræfter vi først din identitet. Når bekræftelsen er gennemført, gør vi de data, du har anmodet om, klar. Når dataene er klar, kan du hente dem til din enhed. Dataene kan hentes inden for 21 dage. Hvis du har brug for at hente dataene efter udløbsdatoen, skal du sende en ny anmodning.
Hvis en forælder eller værge godkender sletningen af et barns HUAWEI-id-konto, vil klargjorte kopier af barnets data vedrørende en afventende dataanmodning blive opbevaret på HUAWEI-servere i 21 dage til trods for kontosletningen. Efter 21 dage vil dataene blive slettet permanent.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke formater har mine data?
Vi leverer dine data i deres oprindelige form at eller i et branchestandardformat, som er nemt at åbne og læse. Eksempel:
l Dine fotos, videoer og dokumenter leveres i deres oprindelige formater.
l Kontakter, kalendere og bogmærker leveres i formaterne .vcf, .ics, .html eller andre passende formater.
l Appbrugsoplysninger leveres i form af et regneark eller en fil (f.eks. i formaterne .json, .csv eller .pdf).
Hvordan kan jeg hente og se mine data
Du kan hente dine data til din enhed og få vist filerne ved hjælp af en standardapp (f.eks. Notesblok i Windows).
Nogle regnearkapps vil muligvis automatisk afrunde visse store tal (f.eks. mobilnumre) og vise dem forkert. Hvis du vælger at få vist data i regnearket, anbefaler vi, at du bruger en Excel-fil.
Kan jeg overføre mine data til andre tjenesteudbydere?
Ja. Vi leverer dine data i branchestandardformater, som kan importeres til andre tjenester. Når du modtager dataene, kan du uploade eller overføre dem til enhver tjeneste og ethvert format, du måtte ønske.
Hvorfor er mine betalingsdata, min enhedsidentifikator og min e-mailadresse delvist skjult?
For at beskytte dine personoplysninger og beskytte dig mod tyveri eller bedrageri er en del af de oplysninger, vi leverer til dig, skjult, herunder din enhedsidentifikator og din e-mailadresse. Hvis du har brug for sådanne oplysninger, skal du logge på dit HUAWEI-id.
Den kopi, jeg modtog, indeholder ikke de apps, videoer eller temaer, jeg har købt
De data, som Huawei stiller til rådighed, omfatter listen over alle produkter, du har købt eller hentet fra vores tjenester. Det faktiske indhold, du har købt (f.eks. apps, videoer osv.) er ikke inkluderet.
Hvorfor gemmer Huawei min opkaldshistorik?
Når du logger på Cloud med it HUAWEI-id på flere enheder, vil din opkaldshistorik blive opbevaret og synkroniseret, så du kan bruge enhver enhed til at ringe tilbage. Huawei vil ikke få adgang til eller bruge sådanne oplysninger til nogen andre formål. Du kan deaktivere denne funktion ved at deaktivere automatisk upload i indstillingerne for Huawei Cloud.
Jeg kan ikke finde data om min kommunikation i datakopien
Din beskeder og andre kommunikationsdata er blevet krypteret på din enhed. Ingen kan få adgang til oplysningerne uden din enheds adgangskode.
Kan jeg rette data med relation til min HUAWEI-id-konto?
Ja. Hvis du mener, at dine kontooplysninger er forkerte, kan du logge på dit HUAWEI-id for at redigere dine personlige data.
Kan jeg tilføje andre data til den anmodning, jeg sender?
Ja, du kan anmode om data fra andre kategorier. Hvis du vil anmode om flere data fra den samme kategori eller om data, der tilhører andre kategorier, skal du vente, til din aktuelle anmodning er blevet færdigbehandlet og fjernet fra Fortrolighedscenter, inden du sender en ny anmodning. Du kan fjerne data, som du tidligere har anmodet om, ved at slette dem.
Jeg har flere HUAWEI-id'er. Kan jeg få datakopierne med relation til alle mine HUAWEI-id'er på én gang?
Nej. Hvert HUAWEI-id er unikt. For at få datakopier af flere HUAWEI-id'er skal du logge på dit respektive HUAWEI-id og sende en anmodning for hvert af dem.
Jeg kan ikke finde alle de data, jeg ønskede
Hvis du har nogen yderligere anmodninger om at få en kopi af dine data (f.eks. fordi dataene ikke omfatter alle de tjenester, du har brugt med dit HUAWEI-id, eller nogle data mangler), bedes du kontakte os.
Kan jeg kontakte Huawei, hvis jeg har tekniske problemer eller andre problemer i forbindelse med hentning af mine data?
Ja, selvfølgelig. Hvis du oplever nogen problemer, kan du kontakte os.
Hvor kan jeg finde flere oplysninger om, hvordan Huawei behandler mine data?
Hvis du ønsker flere oplysninger om, hvordan vi behandler dine data og om dine rettigheder, bedes du læse vores erklæringer om personlige oplysninger.
Udgivelsesdato: 20. november 2018.